Hvad er et likviditetsbudget? Få styr på pengene i din virksomhed

Et likviditetsbudget viser, hvor mange penge din virksomhed forventer at få ind og betale ud i en bestemt periode. Det hjælper dig med at se, om der er penge nok til at betale regninger, løn og andre udgifter, når de forfalder.

For selvom din virksomhed har overskud, betyder det ikke nødvendigvis, at pengene står på kontoen.

Med et likviditetsbudget kan du planlægge dine betalinger, opdage perioder med færre penge og undgå ubehagelige overraskelser. Her får du en enkel forklaring, et konkret eksempel og en skabelon, du kan bruge i din egen virksomhed.

Hvorfor er et likviditetsbudget vigtigt?

Forestil dig, at du driver en café. Der er godt gang i salget, og omsætningen ser fornuftig ud. Men samme uge skal du betale husleje, løn og en større regning fra din kaffeleverandør.

Selvom forretningen går godt, kan det blive svært at betale alle regningerne, hvis pengene ikke er til rådighed på det rigtige tidspunkt.

Det er netop det, et likviditetsbudget hjælper dig med at undgå.

Budgettet viser, hvordan virksomhedens pengebeholdning forventes at udvikle sig. Det giver dig mulighed for at planlægge større indkøb, forberede dig på stille perioder og reagere, før økonomien bliver presset.

Forskellen på overskud og likviditet er enkel: Overskud handler om, hvorvidt virksomheden tjener penge. Likviditet handler om, hvorvidt pengene er til rådighed, når du skal bruge dem.

Hvad skal et likviditetsbudget indeholde?

Et likviditetsbudget består grundlæggende af fire dele:

• Startbeholdning: De penge, virksomheden har til rådighed ved månedens begyndelse.
• Indbetalinger: Penge fra eksempelvis kunder, lån eller anden finansiering.
• Udbetalinger: Betalinger til blandt andet leverandører, løn, husleje, moms og skat.
• Slutbeholdning: De penge, der forventes at være tilbage ved månedens afslutning.

Det afgørende er, hvornår pengene faktisk går ind og ud af virksomheden.

Hvis en kunde først betaler en faktura næste måned, skal indbetalingen også placeres i næste måned. På samme måde skal moms og andre regninger medregnes i den periode, hvor de forventes betalt.

Eksempel på et likviditetsbudget for en café

Lad os tage en mindre café, der starter januar med 40.000 kr. på kontoen.

Caféen forventer en stabil omsætning, men udgifterne varierer fra måned til måned. I februar skal der blandt andet betales for nyt udstyr.

Sådan kan et enkelt likviditetsbudget se ud:

Tallene er illustrative og viser forventede ind- og udbetalinger.

Beregningen er enkel:

Slutbeholdning = Startbeholdning + indbetalinger − udbetalinger

I januar stiger caféens likviditet til 50.000 kr. I februar falder den til 25.000 kr., fordi udgifterne er højere end indbetalingerne. I marts forbedres situationen igen.

Budgettet viser altså, at caféen forventes at have penge nok ved udgangen af alle tre måneder. Men det viser også, at februar bliver en måned, hvor ejeren skal være ekstra opmærksom.

Et månedsbudget viser ikke nødvendigvis, om der er penge nok på alle tidspunkter i måneden. Hvis en stor regning forfalder før månedens indbetalinger, kan det være nødvendigt at planlægge uge for uge.

Sådan laver du dit eget likviditetsbudget

Du behøver ikke et avanceret økonomisystem for at komme i gang. Et simpelt regneark er ofte nok.

1. Vælg en periode. Start eksempelvis med de næste tre eller seks måneder.
2. Find din startbeholdning. Hvor mange penge har virksomheden til rådighed?
3. Skriv forventede indbetalinger ind. Medtag betalinger fra kunder og eventuel finansiering.
4. Tilføj dine udbetalinger. Husk både faste udgifter og større enkeltbetalinger.
5. Beregn og opdater. Find slutbeholdningen for hver måned, og ret budgettet, når dine forventninger ændrer sig.

Det vigtigste er ikke at ramme hvert beløb præcist fra starten. Det er at få et realistisk overblik, som du løbende kan bruge.

Enkel skabelon til likviditetsbudget

Her er en skabelon, du kan kopiere til Excel eller Google Sheets og udfylde med din virksomheds egne tal.

Beregn nettoændringen ved at trække de samlede udbetalinger fra de samlede indbetalinger. Læg derefter nettoændringen til startbeholdningen.

Husk at overføre hver måneds slutbeholdning til næste måneds startbeholdning.

Særligt vigtigt, når du starter virksomhed

Når du starter en ny virksomhed, kommer mange udgifter, før du har fået de første kunder.

Du skal måske købe udstyr, betale depositum, fylde lageret og dække de første måneders faste omkostninger.

Et likviditetsbudget hjælper dig med at vurdere, hvor meget startkapital du har brug for, og hvor længe virksomheden kan klare sig, før indbetalingerne bliver stabile.

Det kan også være nyttigt, hvis du skal tale med banken om finansiering.

Få bedre overblik over dine indbetalinger

Et likviditetsbudget bliver mere brugbart, når du løbende sammenholder dine forventninger med de faktiske tal.

Her kan dine betalings- og salgssystemer hjælpe.

Med Flatpays kassesystem kan du få overblik over salg og rapporter, mens en betalingsterminal gør det nemt at tage imod kundernes betalinger.

Det giver dig et bedre grundlag for at følge salget og opdatere dit budget. Du skal dog stadig tage højde for, hvornår pengene faktisk bliver udbetalt til virksomhedens konto.

Vil du vide mere om, hvordan salget registreres, kan du også læse om digital salgsregistrering.

Et godt likviditetsbudget handler ikke om at forudsige fremtiden perfekt. Det handler om at vide, hvad du kan forvente, og være bedre forberedt, når noget ændrer sig.

Ofte stillede spørgsmål om likviditetsbudget

Hvad er forskellen på resultatbudget og likviditetsbudget?

Et resultatbudget viser virksomhedens forventede indtægter og omkostninger og dermed det forventede overskud eller underskud. Et likviditetsbudget viser, hvornår pengene forventes at komme ind og blive betalt ud.

Hvad er forskellen på driftsbudget og likviditetsbudget?

Et driftsbudget bruges til at planlægge virksomhedens indtægter og driftsomkostninger. Et likviditetsbudget fokuserer på de faktiske betalinger og virksomhedens disponible penge.

Hvor ofte skal et likviditetsbudget opdateres?

Det afhænger af virksomheden. For en mindre virksomhed kan en månedlig opdatering være et godt udgangspunkt. Hvis økonomien er presset, kan det være nødvendigt at følge likviditeten hver uge.

Kan en virksomhed have overskud og stadig mangle penge?

Ja. Hvis kunder betaler sent, eller virksomheden har store udgifter, før pengene kommer ind, kan der opstå likviditetsproblemer, selvom virksomheden samlet set tjener penge.